RYTTERGÅRDEN - Ræs væk fra gaden
Ryttergårdens emner
Statistikken for uheld med motorcykler i
trafikken taler et tydeligt sprog.
Jo hurtigere det går...
desto oftere går det galt!
Ræs skal væk fra gaden!
TrackdayGuidens formål er at fjerne motorcykelræs fra gaderne.
TrackdayGuiden ved at forbud og løftede pegefingre ikke overbeviser ”friske” motorcyklister om at slippe gashåndtaget.
I stedet motiverer og lokker vi i stedet med enkelt og let introduktion til ræs på bane. TrackdayGuiden afholder hvert år en række Rookie Camps på nogle af Sveriges kendte racerbaner i samarbejde med danske og svenske trackdayarrangører. I 2021 har vi hele 4 Rookie Camps på programmet. For har de friske motorcyklister først prøvet at køre på en racerbane og opleve hvor sikkert det er modsat ude i trafikken, bliver de som regel ved med at køre på bane.
Er du ny i sporten, kan du gratis tilmelde dig vores Rookie Camps og blive taget imod med åbne arme. Rookie Campen er et fysisk afgrænset areal i tilknytning til banen, hvor du kan campere og blive en del af fællesskabet med de andre nye kørere. Du betaler kun for selve banekørslen, som ligger på ca. 1.000 kr. for en hel dag.
TrackdayGuidens crew vil stå til rådighed før og under hele arrangementet og være behjælpelig med alt fra de praktiske spørgsmål til instruktørkørsel på banen.
En undersøgelse vi foretog i 2017, viste at op imod 60% af alle dem som regelmæssigt kører på bane, nedsænker farten ude i trafikken.
Det er netop derfor, vi har engageret en række virksomheder i at støtte TrackdayGuidens arbejde. Projektet “Ræs væk fra gaden”, handler om at udbrede budskabet om at få flere racere væk fra gaden og ind på banen.