Flag & Trackdays

Flagenes betydning er vigtige at kunne

Herunder er vist de forskellige flagtyper og deres betydning. Det er dog ikke alle flagene, som bruges til almindelige trackdaysarrangementer. Til informationsmødet på banen inden arrangementet går i gang, vil flagene som anvendes blive gennemgået. Oftets vil det kun være flagene med farverne GUL, RØD, GRØN og SORT/HVID ternet som bruges.

Member Image

Gult flag

Øjeblikkelig fare - overhaling forbudt, med mindre der er tale om en langsommere kører, hvis denne er udgået fra træningen / tidtagningen eller løb. Føreren skal indikere dette med en tydelig opstrakt arm eller markering med benet - vær klar til at standse. Flagning med gult flag gælder til næste flagpost.

Member Image

Grønt flag

Banen er klar, vises på første runde af hver træning og tidtagning. Grønt flag benyttes også for at "annullerer" et tidligere gult flag.

Member Image

Rødt flag

Løbet eller træningen er afbrudt. Kør i uændret tempe til pit område. Der må gerne overhales, men vær dog fortsat opmærksom på om træningen er afbrudt grundet styrt.

Member Image

Sort flag

Dette betyder "diskvalifikation" af den pågældende kører eller defekt i køretøjet. Pågældende kører skal i pit og rapporterer til arrangøren.

Member Image

Sort/hvid ternet flag

Passet eller løbet er færdig. Kør runden færdig og forlad banen. Reducer IKKE brat hastigheden - det kan stadig være kørere bag dig!

Følgende benyttes sjældent på trackdays i Norden
Member Image

Gul-rødt flag

Forsigtig, glat bane. Det er olie, brændstof, vand eller kølervand på banen. Juster hastigheden. Flaget vises også, når det begynder at regne.

Member Image

Hvidt flag

Langsomt køretøj på sporet. Typisk, ambulance eller bugseringskøretøj. Øget opmærksomhed, klar til at bremse og tilpasse hastigheden.

Member Image

Blåt flag

Der nærmer sig en hurtigere kører bagfra, der ønsker at overhale. Køreren vil overhale og forlader muligvis Idealinjen for at gøre dette. Vær forsigtig, især hvis der er mange på banen.