RYTTERGÅRDEN - Sikkerhed – generelt

AFFJEDRING - FJEDERFORSPÆNDINGSIKKERHED - GENERELT

Komfort vs. sikkerhed

At kører ræs på motorcykel er skønt! Men ligefrem komfortabelt, er det ikke! At sidde i en fastlåst position, fremoverlænet, med vinden rivende i hjelmen, insekter der splatter på dig, hele kroppen vibrerer og fødder og hænder der bliver langsomt følelsesløse. Tilføj så nogle vejrforhold:. Varme, regn, fugtighed, tåge, og top det op med risikoen for et uheld og din krop der tumbler ned ad vejen.

Sikkerhedsudstyr er designet til at imødekomme alle disse overstående betingelser, og samtidig holde dig komfortabel, hvilket i sidste ende gør dig til en bedre kører, ved at din opmærksomhed kan holdes på selve kørslen.

Minimumskrav til personlig sikkerhed ved trackdays

Der er en minimum sikkerhedsstandard, der skal efterleves hos alle trackdayarrangører. Nogle vil syntes det er ren logik/fornuft, men alt andet lige nævnes her minimumskrav, som også kan anbefales til daglig kørsel da disse kan være afgørende når uheldet er ude.

– En full-face hjelm med visir, der ikke tidligere har været skadet, den skal være af BSI, ECE-2205, DOT eller SNELL sikkerhedsstandard (standard i EU).
– Støvler der dækker over anklerne.
– Handsker der går ned over håndledene.
– Hel- eller 2-delt læderdragt, der kan lynes mere end 50% sammen. Dragten skal være forstærket med beskyttelse ved knæ, albuer, hofte og skuldre.
– CE mærket rygskjold.

Tekstil bukser og jakker kan accepteres i de laveste klasser hos nogle arrangører. Spørg arrangøren for det enkelte arrangement, hvis du ikke har lædertøj.

DMU - OFFICIELLE SIKKERHEDSKRAV I PROFESSIONEL ROADRACING.

Under hvert punkt i menuen vil du kunne finde DMU’s krav til sikkerhed. Disse er krav i officiel DMU regi. rettet mod licenskørere

CE-standarden - Værd at vide

CE-certificeret skulder, albue og knæbeskyttere er market EN1621-1, hvilket er standard for “kropsdele” beskyttelse til brug ved motorsport. Rygskjold er markeret EN1621-2. Et rygskjold kan ydermere være markeret “Level 2” eller B2 hvilket er en højere standard end en der blot er markeret EN1621-2.

Både EN1621-1 og EN1621-2 angiver energiabsorberende egenskaber og minimum dækning, men ikke beskytterens form. Type B (Level 2/B2) beskyttere er typisk fysisk større end type A (standard), men samtidig bedre til motorcykel brug (læs: mere sikker).

Hvis beskyttelses i dit grej er mærket med CE-mærket, men ikke med betegnelsen EN1621-1 eller -2, kan de være godkendt til andre formål, såsom skateboarding eller cykling, og vil sandsynligvis ikke yde optimal beskyttelse til motorcykelbrug.