RYTTERGÅRDEN - Flagregler

INDHOLD I RYTTERGÅRDEN

Her vil alt nyt der kommer på TrackdayGuiden blive vist. Indholdet skabes af frivillige kræfter, som via deres bidrag ønsker at medvirke til at udbrede kendskabet og lysten til Trackdays. Er du en ildsjæl der ønsker at bidrage med indhold og derved ønsker at gøre en forskel, så KLIK HER.

ØNSKER DU OMTALE?

FLAGENES BETYDNING ER VIGTIGE AT KUNNE

Herunder er vist de forskellige flagtyper og deres betydning. Det er dog ikke alle flagene, som bruges til almindelige trackdaysarrangementer. Til informationsmødet på banen inden arrangementet går i gang, vil flagene som anvendes blive gennemgået. Oftets vil det kun være flagene med farverne GUL, RØD, GRØN og SORT/HVID ternet som bruges.

Gult flag

Fare, forsigtig kørsel, reducer din hastighed langsomt og forudsigeligt ved at slippe gassen eller bremse blødt. absolut ingen overhalinger under et gult flag. Gælder indtil det bliver annulleret med et grønt flag.

Rødt flag

Rødt flag bevægeligt eller blinkende rødt lys på banen. Løbet eller træningen er afbrudt. Kør forsigtigt til pit område. Afslut din runde hurtigt og kør i pit. Der må gerne overhales.

Gul-rødt flag

Forsigtig, glat spor. Det er olie, brændstof eller kølervand på banen. Juster hastigheden. Flaget vises også, når det begynder at regne.

Hvidt flag

Langsomt køretøj på sporet. Typisk, ambulance eller bugseringskøretøj. Øget opmærksomhed, klar til at bremse og tilpasse hastigheden.

Blåt flag

Der nærmer sig en hurtigere kører bagfra, der ønsker at overhale. Køreren vil overhale og forlader muligvis Idealinjen for at gøre dette. Vær forsigtig, især hvis der er mange på banen.

Grønt flag

Ophæver alle tidligere flag signaler.

Sort flag

Ud over det sorte flag vises et startnummer. Dette betyder diskvalifikation af den pågældende kører eller defekt i køretøjet. Pågældende kører skal i pit og rapporterer til arrangøren.

Sort/hvid ternet flag

Passet eller løbet er færdig. Kør runden færdig og forlad banen. Reducer IKKE brat hastigheden – det kan stadig være kørere bag dig!