PITGREJ & TRANSPORT
Ryttergården er et vigtigt område
Dit eget område i ryttergården har som oftest flere funktioner, som eks. venteområde, overnatningssted, ”værksted” mm. Derfor kan dit behov for grej svinge utroligt meget anhængigt af dit formål med ryttergården. Herunder er listet nogle ting som du kan få glæde af, når du er afsted i et par dage.
Benzindunk
Nogle baneanlæg har ikke benzinstander på selve baneanlægget, typisk ligger der et standeranlæg inden for et par km af banen. Men da man jo ikke må kører på offentlig veje uden lygter og slet ikke på en baneracer, er det en god ide at medbringe benzindunke så du kan hente benzinen i bil. På Baner vil du kunne se om der er en benzinstander på baneanlægget.
Pavillion
En pavillon er god til at danne rammen om dit område og som overnatningsted. De findes i mange prisniveauer og kvaliteter. De billigste er ikke særlige kraftige og der skal ikke meget til at de går i stykker hvis det blæser. Du kan godt bruge de billige, men sørg for at de bliver spændt godt fast til hegn, bil mv.
Komfort
Tag et par billige festival- eller klapstole med. De er guld værd når du kommer træt ind efter en tur på banen og til de sene aftentimer når der skal hygges i ryttergården. Kan du overnatte i ryttergården (det kan varmt anbefales, så du kan mærke stemningen) så sørg for at have noget godt at sove på. Selvom det fylder lidt, så tag nogle tykke madrasser med eller de såkaldte gæstesenge (madrasser kan bruges under transporten af motorcyklen som stødpude i en trailer eller kassevogn). Husk også forlængerledninger (gerne op til 50 m) så du kan få strøm til lys, tlf mv. samt en benzindunk, så du er fri for at holde i kø ved benzinstanderen 2 min før start.
For- og baghjulsløftere
At løfte mcén op på nogle løftere gør det nemmere at ”arbejde” med den. Skal du have et hjul af er det jo ligefrem nødvendigt, men selv i forbindelse med smøring af kæden gør det arbejdet meget lettere. Hvis du ikke har nogle, så findes der flere billige på markedet (Biltema, T-hansen mv) til 2-300 kr pr stk. De dækker fint behovet de første mange gange du skal afsted.
Værktøjskasse
Selvom du måske ikke er den store mekanikker, så sørg for at have værktøj med til de mest basale ”operationer” som hjulskift, justering af kæde mv. Det er langt fra sikkert at du får brug for det første gang du er afsted, men skulle det ske vil det være ærgeligt at mangle. Hvis du ikke selv kan skrue på din mc, kan naboen sikkert hjælpe dig. Mange arrangører har GRATIS mekanikerhjælp.
Køkkengrej
Dit behov for køkkengrej afhænger af indeholdet af trackdayarrangement. Er det med fuld forplejning, er der ikke meget du behøver. Men det sociale og hyggen i forbindelse med trackdays, er for mange lige så vigtigt som selve kørslen på banen. Derfor er det altid rart at have rigeligt med køkkengrej. Elkoger eller primus så der kan laves kaffe, en lille gril til at stege nogle store velfortjente bøffer om aftenen osv.
Sørg for ordentlig transport
Skal du køre trackday på din gademotorcykel, kan det måske være fristende at køre på den frem og tilbage fra trackdayarrangementet. Men det kan ikke anbefales, medmindre der er tale om et desideret køreteknisk kursus af en dags varighed indenfor rimelig afstand fra din bopæl.
3 gode grunde til ikke at køre på MC til og fra trackdayarrangementet
Nr 1.
Uanset hvor sparsomt du ønsker at pakke til turen, vil der blive en del du skal have med, hvilket vil besværliggøre transporten på MC.
Nr 2.
Udover oppakningen vil du bruge en del mentale og fysiske kræfter på selve banekørslen. Selvom hver tur kun tager 15-20 min, kan det tydelig mærkes efter en dag med 5-6 gange på banen. At skulle køre hjem på MC efter en lang dag, vil påvirke din koncentration i trafikken og kunne skabe unødig fare for dig selv og andre.
Nr 3.
En dag på banen kan nemt gøre dig fartblind, hvilket kan koste dig dyrt at ”hilse” på betjenten på vej hjem.
Transport i trailer eller kassevogn.
Hvis du ikke har adgang til en kassenvogn er den billigste måde at transportere sin mc på, ved at leje en ”gratis” trailer. At leje en ”gratis” trailer lyder måske dumt, men dette hænger sammen med, at de trailere man kan låne ”gratis” i Bilka mv. oftest kun er for en periode på 4 timer. Derfor bliver man nød til at betale for nogle ekstra timer/dage. Dette er dog stadig billigere end at leje en trailer fra Shell eller lignende. se evt. Freetrailer.dk
. Sørg for at få lejet en lukket trailer, det gør pakningen en del lettere og så har du også et godt sted hvor du kan overnatte. Du skal dog være meget opmærksom på hvor meget bilen må/kan trække på krogen, samt hvor meget traileren må lastes. Totalvægten
Sørg altid for at motorcyklen står på begge sine hjul med forhjulet op mod trailerens eller kassevognens væg. Du skal ikke benytte nogle løftere under transporten, da det er alt for ustabilt når der svinges eller man møder ujævnheder i vejen. Motorcyklen skal spændes godt fast med spændestropper, således at der laves et spænd stråt fremad og ud til siderne i kørselsretningen. Såfremt motorcyklen står godt fastspændt, vil den have en bedre balance uden at stå på støttebenet.
Lås forbremsen med strips
Under transporten i trailer eller kassevogn, kan du med fordel låse forbremsen med en strips. Derved sikrer du at motorcyklen ikke kan bevæge sig frem og tilbage.
ROAD RACING A-Z
PAKKELISTE
Listen over grej kan hurtigt blive lang. Sørg for at begrænse dig, det er jo trods alt ikke en luksus campingtur du skal på. Lav en liste, som du gennemgår i forbindelse med pakning og gem den til næste gang du skal afsted. Det du måtte glemme kan du så efterfølgende tilføje listen og du vil således komme frem til din egen komplette pakkeliste og huske det hele.
TRANSPORT OG OVERNATNING
Ved at transportere din motorcykel i en lukket trailer eller kassevogn, har du samtidig sørget for et godt sted til overnatning.
GAFFATAPE I FØRSTEHJÆLPSKASSEN
Skulle uheldet være uden og du kommer til at lægge din MC ned, kan gaffatape lappe rigtig meget af dine kåbedele. Du får nemlig ikke lov til at køre ud på banen men en ”flosset” kåbe, selvom det kun er en lille skade.
VIDSTE DU DET?
Kørsel til banen
Hvis det er muligt, skal du ikke rejse på MC, i så fald skal du med offentlig transport efter et styrt. Så kør i en varevogn eller bil med trailer, og helst ikke alene. Det gør hele turen til og fra banen, samt opholdet meget mere behageligt.