RYTTERGÅRDEN - Lær af dit styrt
Ryttergårdens emner
I SAMARBEJDE MED
REFLEKTER OVER HVAD DER SKETE OG ET HURTIGT KIG PÅ TYPISKE STYRT
Der er en åbenlys grund til at man klæder sig fra top til tå i beskyttelsesudstyr. Ingen ønsker, og forventer det, men man bør vide at det kan ske, og medmindre man er en professionel racerkører, der tænker på legagraven som et andet hjem, kan styrt have en betydelig effekt på ens kørsel.
Der er én ting, man selv kan gøre selv for at minimere denne påvirkning, og det er at lære af ens fejl. Hvis man kan lære hvad der gik galt, kan man arbejde på at forhindre det i at sker igen.
Reflekter over det grundliggende
Der første man bør gøre, er at finde ud af på en grundlæggende årsag til hvorfor styrtet forekom.
Dette er let at gøre, hvis man for eksempel kørte direkte af banen eller måske kørte ind i en anden kører, men i de fleste tilfælde vil et styrt være forårsaget af et tab af “bid”, som kan være lidt sværere at afgøre.
Helt grundlæggende bør man have på plads hvilket dæk der gav slip (for eller bag) og på hvilket tidspunkt i et sving gav det slip? Når man har besvaret disse spørgsmål, kan man bore ned lidt mere for at finde svaret på hvorfor.
Reflekter over det udvidet
Hvis eksempelvis det bageste dæk gav slip ved udgangen af svinget, er det nødvendigt at reflekterer over hvad man gjorde på det tidspunkt, der kan have udløst det. Har man givet for meget gas eksempelvis.
Ens motorcykel er ikke stabil én omgang og ustabil den næste. Hvis man kører rundt i samme linier i samme tempo, har man have gjort noget anderledes for at udløse et styrtet.
Typiske årsager til styrt
For meget gas midt i et sving eller udgang
– Sandsynligvis den mest almindelige årsag til track day styrt. Kørere bliver for grådige med gashåndtaget i midten eller udgang af svinget, mens cyklen stadig er under ledlægning.
Give gas og øge nedlægning
– Denne ene fejl sender en masse kørere ud af banen, blot fordi de er uvidende om, at det ikke bør gøres. At forsøge at ligge motorcyklen længere end, og accelererer samtidig er et stort NO GO.
Det sker ofte, når kørere ligger bredt midt i et sving eller på vej ud af svinget. Man opdager at man ligger for bredt, mens man stadig fortsætter ens frakørsel “roll on”.
Resultatet er at det bageste dak taber greb, fordi det har at gøre med mere svingkræft og mere motorkraft på samme tid.
For meget forbremse ind i svinget
– Ikke en meget almindelige årsag til styrt, dette sker fordi kørere “overkører” et sving og holder for meget på bremsen mens man påbegynder nedlægning.
At dreje samtidig med høj nedlægningsvinkel liger i forvejen en del stress på forhjulet. Tilføjer man bremsekræft flytter man mere af cyklens vægt til forhjulet vilket ofte ender i at dette giver op og mister greb.
Gribe forbremsen ved høj nedlægning
– Dette styrt vil typisk være forårsaget af at noget overrasker køreren midt i et sving og får ham til at panikbremse.
Komme for hurtigt ind i et sving
– Dette sker ofte for kørere, der forsøger at være “den sidste af de sene bremsere« og den første til at ramme svinget.
Fornemmelsen af at komme ind i svinget for hurtigt (varmt) er en svær fornemmelse at håndtere og overvinde. Begge dæk begynder at skride grundet overophedning.
– især for mindre erfarne ryttere der ikke er vant til det, og det er dette øjeblik af panik, der får uerfarne kørere til at foretage forkerte handlinger, såsom at bremse for meget under nedlægning, fryser og kører af banen, eller forsøger at kompencerer ved for kraftig nedlægning og derved løbe tør for frihøjde, for blot at nævne nogle få.
Aggressiv kørsel
– Nogle kørere føler, at de er nødt til at være i fuld angrebs tilstand for at få det bedste ud af sig selv på banen. Denne fremgangsmåde vil kun vil øge risikoen for noget af ovenstående sker. En glidende og glat, metodisk tilgang er meget bedre i det lange løb.
Mål fiksering
– På banen kører man i den retning man kigger, opdager man at man kører for bredt og fiksere sit blik på ydersiden af banen, er der kun ét sted man kommer til at direkte imod, ydersiden og af banen.
Styrt termer
Highsider / highside
– En highsider eller highside er en type motorcykel styrt karakteriseret af pludselig og voldsom drejning af cyklen omkring sin egen længdeakse. Dette sker normalt, når baghjulet mister traction/vejgreb, skrider, og så pludselig genvinder trækkraft, hvilket skaber et stort drejningsmoment, som smider rytteren af motorcyklen. Det indledende traction/vejgreb tab kan være forårsaget af at det bageste hjul låser på grund af overdreven bremsning eller ved at anvende for meget gas når du forlader et sving, overstyrer cyklen i svinget, eller ved tab af trækkraft til baghjulet.
Eksempler: at forsøge at dreje for skarpt og læne cyklen forbi grænsen for dækkets friktion; ruller ud over kanten af dæksiden og medfører at baghjulet mister kontakt fra jorden ved at udstødningen, fodhviler, fod eller knæ bliver laveste punkt;
Overbelastning af baghjulet, hvis det er for koldt eller slidt, eller der er olie, vand, sand, snavs, is, maling mærker eller andre pletter der reducerer trækkraft på vejen.
Highsides adskiller sig fra lowsides som følger: under en lowside glider baghjulet sidelæns og kontinuerligt, indtil cyklen falder på sin side – den side, der er inde i svinget, mens under en highside glider baghjulet sideværts kort før pludselig genvinde trækkraft og spejlvende cyklen på dens anden side – den side, der er uden for svinget. Som et resultat sker highsides meget hurtigt med lidt, hvis nogen, advarsel og er meget voldelige.
Kort sagt: Hvis et glidende bagdæk pludselig genvinder trækkraft mens cyklen er under udskridning, vil motorcyklen rette op meget hurtigt. Ofte med det resultat at rytteren bliver smidt af, før han eller hun kan genvinde balance og kontrol.
Lowsider / lowside
– En lowsider eller lowside er en type motorcykel styrt der sædvanligvis forekommer i et sving og er forårsaget af et tab af greb mellem dækkene og vejbanen. Det er oftest forårsaget af enten at et hjul låser på grund af overdreven bremsning eller anvendelsen af overdreven magt ud af eller gennem svinget. Det kan også være forårsaget af glat eller løst materiale (såsom olie, vand, snavs eller grus) på vejoverfladen.
Kilde: Wikipedia
