Ryttergården - Bremser - afprøvet

Bremser afprøvet

Valg af bremsekloder kan tilføjes til listen over diskussionsemner og "religion". Men er det overhovedt nødvendig at skifte klodser i forhold til dem som sidder på fra fabrikken ??.

På banen presser du i langt højere grad dine bremser i forhold til ude i trafikken og vil derfor have stor gavn af mere bremsekraft. Du kan opgradere din motorcykel på mange områder, men udskiftning af bremseklodser vil uden tvivl være et af de områder hvor du, specielt som ny eller lettere øvet trackdaykører, kan mærke en tydelig forskel. Men hvad skal man så vælge ?. Vores råd er at du skal prøve dig frem og se hvad der virker best for dig.

TrackdayGuiden har afprøvet 3 forskellige typer fra SBS og gjort os nogle erfaringer, som du kan se herunder.

  • Member Image
    Racing Sinter (RS)


    Racing Sinter er SBSs svar på en god erstatning for standard klodserne på din roadracer. Sinter har et godt stabilt bid og god slid holdbarhed.

    Egenskaber:

    - Virker med det samme
    - Kort indkøringstid
    - Varmer hurtigt op og holder varmen = stabilt effektiv

  • Member Image
    Dual Carbon (DC)


    Vi er rigtig glade for Dual Carbon, man opnår god føling under nedbremsning, der starter kontrolleret og ender med max bremsebid & bremsekontrol.
    Dual Carbon skal opnå korrekt arbejdstemperatur for at være effektive. Man kan derfor opleve, især på baner med langt mellem nedbremsningen, at klodserne skal opbygge varme på ny. ”Biddet” kommer under selve nedbremseningen og øges gradvist. .
    Dual Carbon skal indkøres på skiverne for at virke effektivt. Man kan se om klodserne er indkørt, ved at se om der har lagt sig en blå overflade på bremseskiverne.

    Egenskaber:

    - Længere indkøring, skal overføre carbonhinde til skiver (blålig)
    - Mere "bid" end sinter når de er varme, effektiv og kontant
    - Skal holdes varme for at opnå effektivt bid
    - Støjer mindre end sinter
    - Slides hurtigere end sinter

  • Member Image
    Dual Sinter (DC)


    Dual Sinter leverer et markant bid fra start, som holder sig konstant. Hvor Dual Carbon har et direkte proportionelt bid igennem hele nedbremsningen, har Dual Sinter en konstant kurve.

    Egenskaber:

    Valget mellem Dual Carbon og Dual Sinter er for os at se til dels afhængig af kørestil og til dels vejrforhold. Dual Sinter er ikke overfølsom overfor regn hvor Dual Carbon vil få længere opvarmningstid med en forstærket afkøling.

    - Virker med det samme
    - Kort indkøringstid
    - Stabilt ”bid”
    - Støjer mere end sinter