Arrangør - Racing4Fun

Responsive image

Racing4Fun

Racing4Fun er en bane-aktivitet for gademotorcyklister, som i trygge rammer vil bruge deres motorcykels kræfter og køreegenskaber fuldt ud på en lukket racerbane. Og som på den måde ønsker at blive bedre motorcyklister eller bare vil have det sjovt.

Vi går til den i svingene, vi giver fuld gas på langsiden og bremser sent, når første kurve nærmer sig. Vi kører hverken om kap eller på tid, men har det sjovt med vores motorcykler uden at forulempe hverken politi eller medtrafikanter.

Racing4Fun køres på banen Ring Knutstorp i Sverige, og arrangementerne afholdes på såkaldt bulderfri dage med en støjgrænse på 95 dB ved forbikørsel. Du skal altså køre med enten standardudstødning eller med en effektiv dB-killer.

Racing4Fun køres på banen Ring Knutstorp i Sverige, og arrangementerne afholdes på såkaldt bulderfri dage med en støjgrænse på 95 dB ved forbikørsel. Du skal altså køre med enten standardudstødning eller med en effektiv dB-killer.

Der er fri overhaling på begge sider ligesom i rigtig racing, men overhalingen sker altid med respekt for den langsommere kører. Og på baggrund af din erfaring (angives ved tilmelding) bliver du placeret i den af de fire grupper - Grøn, Blå, Rød og Sort - som passer bedst til dit tempo. I Grøn klasse, der afvikles som et kørekursus i svingteknik, kører alle deltagere i hold efter Racing4Fun's masterkørere, og der finder ikke overhaling sted under kørslen. I Blå kan deltagerne trække på Racing4Fun's masterkørere efter lyst og behov. Hvis den ønskede klasse ikke passer til din formåen, forbeholder Racing4Fun sig ret til at flytte dig til en anden klasse.

I Blå, Rød og Sort klasse er deltagergebyret 1450 kr. pr. dag og 2600 kr. for to sammenhængende dage. I Grøn klasse er prisen 1600 kr. pr. dag og 3000 kr. for to sammenhængende dage. Deltagergebyret på Racing4Fun inkluderer baneleje og instruktion, men omfatter ikke forplejning, eventuel overnatning eller adgang til strøm i ryttergården.

Deltagere, som tilmelder sig og/eller betaler senere end 3 dage før arrangementet, afkræves ved check in et efteranmeldelsesgebyr på 200 kr.

KILDE: www.racing4fun.dk

Bliv VIP og spar over 25 % - eller bliv mini-VIP og spar 20 % på 5 dage efter eget valg: Hvis du tilmelder dig som VIP (alle 10 R4F-dage i 2015) og betaler inden 1. april 2015, er prisen blot 10.990 kr. Du sparer således godt og vel 25 % i forhold til den sædvanlige pris pr. dag. VIP-deltagere har desuden fri adgang til strøm i ryttergården. Hvis en VIP-sæson er mere, end du har tid og/eller råd til, er mini-VIP et oplagt alternativ. Her er det muligt at tilmelde sig fem individuelle R4F-dage til en samlet pris på 5990 kr. Også her skal booking og betaling ske inden den 1. maj. Mini-VIP inkluderer ikke fri strøm. Bemærk i øvrigt, at VIP og mini-VIP er personlige rabataftaler, og ubenyttede dage kan ikke overdrages til tredjemand eller overføres til en kommende sæson.



* - Pris afhængig er niveau, begynder/grøn gruppe er kr. 200,- dyrere pr. dag
Enkelt dage også muligt.