Om TrackdayGuiden

Ideen bag TrackdayGuiden

Initiativtagerne til TrackdayGuiden er 2 halvgamle drenge, som finder stor tilfredsstilelse ved at køre trackday. Vi er nogle glade amatører, som på trods af at vi efterhånden har kørt trackdays i nogle år, stadig har masser at lære og mange spørgsmål.

Vi tænker ofte over hvorfor der ikke er flere ”almindelige” mc-kørere som ønsker at prøve at køre trackday. I vores omgangskreds af mc-kørere har vi svært ved at overbevise folk om hvor fantastisk det er og hvor meget man lære om at køre på mc. Med TrackdayGuiden ønsker vi at udbrede kendskabet til trackdays, samt hvor let det er at komme i gang. For har du først prøvet det ! – Ja så er det sku svært at lægge fra sig igen.

For dem som er i gang og har prøvet trackdays før, vil vi med TrackdayGuiden gerne kunne tilbyde information om baner, artikler om gadgets og udstyr, give gode råd fra eksperter, orientere om arrangører af trackdays mm. Vi har langt fra svar på alle spørgsmål og ønsker derfor at gøre Trackdayguiden til en side hvor indholdet blandt andet skabes af eksterne skribenter og eksperter som er tilknyttet TrackdayGuiden.

Kort fortalt er ideen at skabe en hjemmeside, hvor indholdet tager udgangspunkt i den enkelte kører og hans/hendes behov for information.

Information om TrackdayGuiden
Formålet med TrackdayGuiden er at udbrede kendskabet og lysten til at køre banekørsel på Mc. Indholdet formidles på en let forståelig og informativ måde til både nybegynderen og den mere erfarne kører.
Motorkørsel på bane er en lille sportsgren og vil for mange fremstå som en ”lukket klub” der kræver stor indsigt og en god pengepung. Det er også korrekt hvis du har planer om at være den nye superstjerne. Men hvis du ønsker at få nogle fantastiske oplevelser, blive en bedre køre og ikke mindst mærke suset på banen kan alle være med. Ved at følge TrakdayGuiden´s råd og anbefalinger kan du komme godt fra start.
Der findes meget information spredt rundt på nettet med hver deres forskellige udgangspunkt. Formålet med TrackdayGuiden er at samle information og gode råd på 1 hjemmeside både til begynderen og dem som har prøvet det før. Begynderen har ofte spørgsmål som hvordan kommer jeg i gang, hvad kræver det og hvem arrangerer trackdays. Dem som har prøvet det før ønsker i højere grad information om hvilke baner der er gode og hvad der skal til for at blive bedre. Begge dele vil TrackdayGuiden kunne hjælpe med.
TrackdayGuiden er ikke et diskussionsforum hvor spørgsmål og svar kan fortsætte i det uendelige. Vi tager dog meget gerne imod erfaringer og gode råd om udstyr, baner mv. Har du spørgsmål svarer vi gerne på dem ud fra vores erfaring og trækker på de eksperter og skribenter, som er tilknyttet til TrackdayGuiden. Vi er heller ikke en hjemmeside for eksperter som går op i det med liv og sjæl og kører licensløb. De har helt sikkert deres egne holdninger til tingene, som passer perfekt til netop dem.
TrackdayGuiden består af
Drengerøve 100%
Trackday erfaring 70%
Komplet udstyr 50%
Hjemlig opbakning 40%
Frivilligt og ulønnet arbejde !

Vi gør det dette ganske frivilligt og ulønnet, da vi ikke kan lade være. Nogle melder sig som frivillige i den lokale fodboldklub og lægger en masse arbejde og interessetimer i det.

Vi har i stedet valgt at bruge tid og energi på at fremme interessen for trackday. Evt. sponsorater og øvrige indtægter vil blive brugt til drift og udvikling af TrackdayGuiden til glæde og gavn for alle os motortossede.

Håber du tager godt imod projektet.

Hilsen Dick Peters & Søren Obel

Sponsorer
Client Image
Client Image
Client Image
Client Image
Client Image
Client Image
Client Image
Client Image